Teknikker
Rammetryk
Ved rammetryk, som er den trykform jeg foretrækker, er der
forskellige muligheder for at overføre mønstre til trykrammen. Jeg
overfører som regel mønstrene til rammen ad fotografisk vej. Det
vil sige at jeg påfører rammevævet en lysfølsom emulsion (væske),
derefter tørrer rammen i mørke. Jeg fotokopierer mønsteret over på
en transparent (gennemsigtig film) som jeg lægger på rammevævet med
den tørre lysfølsomme emulsion, så belyses rammen og filmen. Når
man har belyst rammen i et bestemt antal minutter, vasker man
rammen ud i vand og mønsteret står skarpt på rammen. Til belysning
anvender jeg en gammel højfjeldssol Når rammen er færdig kan den
bruges til et næsten ubegrænset antal tryk.
Jeg arbejder også med papirklip som skabelon på trykrammen,
disse skabeloner tåler kun få aftryk, derfor findes der kun enkelte
tekstiler med disse tryk.
Ætsetryk
Hvidætse
Ved ætsetryk forstår man mønster mæssig nedbrydning af
farvestof. Først indfarver man stoffet med bundfarven, derefter
ætser (nedbryder) man farven væk igen. For at nedbryde
bundfarven i mønstre, fremstiler man en trykpasta der indeholder
rongalit. ( Rongalit er et kemikalie til nedbrydning af farvestof)
Trykpastaen kan påføres med ramme, bloktryk, svamp, spartel eller
lignende. Jeg anvender som regel rammetryk. Stoffet bliver (efter
fiksering) hvidt der hvor man trykker med ætspastaen,
derfor kaldes denne teknik for Hvidætse.
Rest-farveætse
Når hvidætsen ikke altid efterlader stoffet helt hvidt der hvor
farven er blevet nedbrudt, skyldes det den nedbrudte farves
manglende evne til at nedbrydes ordentligt. Dette kan udnyttes til
en teknik der kaldes Restfarveætse. Ved
restfarveætse udnytter man den farve der bliver tilbage efter
ætsning I nogle tilfælde planter man restfarven i ætspastaenen. Kun
få Remazolfarver kan plantes i ætsen 3 - 4 stk.
Farveætse
Ved farveætse tilsætter man hvidætsen et
modstandsdygtigt farvestof.
Man tilsætter farve fra en anden farvestofgruppe til
hvidætsen, her küpefarve, som er de gammeldags
batikfarver, som man i 70erne fikserede ved hjælp af
kaustisk soda. Disse farver kan ikke nedbrydes af ætskemikaliet
(rongalit). Man fjerner altså en farve og tilsætter en anden. Det
er så heldigt, at rongalitten sammen med potaske nedbryder
Remazolfarven og samtidig fikserer Küpefarven fast til
tekstilet. Derved opstår trylleriet.
For at opnå det bedste resultat, skal Remazolfarven (bundfarven)
være fikseret og overskudsfarven skal være udvasket, før man
trykker mønster med farveætsen.
Farveætse giver tekstilet en særlig aura af elegance, der opstår
ofte en lys kant omkring trykkene, disse kanter fremhæver trykkene
og giver dem en fin dæmpet karakter. Med farveætse kan man
ikke opnå Küpefarvernes sædvanlige stærke udstråling, derfor
indstiller man ofte Remazolfarvernes karakter efter de svagere
ætsefarver. Der er netop denne neddæmpede farveeffekt, der gør
farveætse så spændende